ACT tager sig af leverancen fra stald til stald

Transport

ACT afsætter dyr til hele verden

Hos ACT har vi ikke bare fokus på at producere branchens bedste avlsdyr. Vi har også en ambition om at have den mest skånsomme transport. Vi er konstant fokuseret på, at kunderne oplever avlsdyr, der er upåvirkede af transporten fra vores stalde til deres egne stalde. Rent praktisk betyder det, at vores medarbejdere, hver gang vi sælger dyr, gør deres bedste for at drive og læsse avlsdyrene så skånsomt som overhovedet muligt på lastbilerne.

Veluddannede chauffører og SPF-godkendte biler

Vi benytter altid SPF-godkendte lukkede biler, som er indrettet bedst muligt og efter den mest opdaterede viden. Da bilerne har klimastyring, bliver grisene altid transporteret under optimale forhold uanset årstiden og de aktuelle vejrforhold. Chaufførerne spiller naturligvis også en meget vigtig rolle under transporten. Derfor er alle chauffører opdaterede med den nyeste viden om skånsom transport af grise.

Karantæneregler for biler

Vores valg af transportør bevirker, at avlsdyrene transporteres nænsomt samtidig med, at der ydes maksimal sikkerhed mod smitte under selve transporten fra ACT til kunden. De biler vi anvender, skal have haft 48 timers karantæne før de ankommer til ACT. Vi anvender egne omlæssestationer, så der ved eksport ikke er risiko for, at vores grise opholder sig steder, hvor grise med ukendt sundhedsstatus har været. Vores dyrs højeste SPF-sundhedsstatus gør vi vores yderste for at bevare, også under transporten.

Vi klarer alle eksportpapirer ved salg til udlandet

Ved køb af avlsdyr hos ACT tager vi hånd om alle de administrative aspekter ved transporten. Dette er især af stor vigtighed, hvis din besætning er i udlandet. Vi samarbejder med specialiserede speditører, der har stor erfaring med både land- og lufttransport af avlsgrise. Du skal derfor ikke bekymre dig om ruteplaner og kontakt til veterinærmyndigheder, det er noget vi tager os af.

Transport til fjerne destinationer

Når vores avlsdyr eksporteres til fjerne destinationer, sendes grisene som luftfragt. Under flyveturen opholder grisene sig komfortabelt i snedkerfremstillede transportkasser med ad libitum foder og vand. Passagerer, der rejser på almindelig økonomiklasse, kan kun være misundelige på vores avlsgrise magelige transport.

Uanset om din besætning befinder sig i Danmark eller i udlandet, sætter vi en ære i at levere de aftalte avlsdyr til den aftalte tid.

Vi støtter Ukraine og dets borgere

Situationen i Ukraine forværres time for time og krigen er eskaleret til hele landet. Situationen i Ukraine og de forfærdelige billeder fra krigen påvirker os alle, og vi har flere medarbejdere og bekendte der er direkte berørt.

Vi er alle dybt berørt af Ruslands invasion i Ukraine, og det er vigtigere end nogensinde før, at vi viser, at vi står sammen og støtter Ukraine og dets befolkning.