Bliv en del af et dygtigt team
Job hos Avlscenter Trekanten
Ser du ingen ledige stillinger slået op lige nu, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger, hvad enten du har solid erfaring eller søger elevplads.
Beskriv din uddannelse, erfaring og hvorfor, du gerne vil arbejde hos os. CV og andre relevante dokumenter skal vedlægges din ansøgning.
Vi gemmer din ansøgning og dit CV med personlige oplysninger i vores emnebank i op til seks måneder.
Jobopslag hos ACT
Daglig leder til 1.100 søer i opformering på Fyn
Vi søger en dygtig og resultatorienteret leder, til én af vores 5 soejendomme med avl og opformering. Anlægget …
Om at arbejde hos ACT
Avlscenter Trekanten er en Danmarks førende avls- og opformeringsbesætninger, der også inkluderer 1100 ha planteavl. Vi er en del Danish Pig Genetics, som er verdensledende indenfor svineavl. Vi arbejder på at være i front med både avlsarbejde og dyrevelfærd, hvilket afspejler sig i vores stalde, som er moderne indrettet og arbejdsvenlige.
Som ansat skal du grundlæggende have en stor interesse for grise. I vores besætninger vil du opleve, at ikke bare den daglige pasning af grisene er interessant. Arbejdet med grise i avl- og opformering åbner en ny spændende indgangsvinkel til arbejdet med grise.
Vores ansatte er en af grundstenene til vores succes og på samme tid de bedste ambassadører for os. Du vil blive en del af et team, som har meget stor interesse for at arbejde med grise og ikke mindst avl- og opformering. Mange af vores arbejdsopgaver kræver, at du er god til at samarbejde i et team om at få løst opgaverne.
Som virksomhed ønsker vi at opbygge et inspirerende arbejdsmiljø med masser af muligheder for udfordringer og faglig udvikling. Du skal derfor også have lyst til at lære endnu mere om grise. Vi sætter pris på ansatte, som udviser ansvarsfuldhed, engagement og initiativ i det daglige. Som medarbejder i en avls- eller opformering skal du interessere dig for at arbejde meget omhyggeligt med registreringer, uden at du mister overblikket over helheden.
På vores arbejdsplads er vi en blanding af danske og udenlandske ansatte. Det kræver, at du har rimelige sprogkundskaber i både dansk og engelsk. Vi har en uformel tone i godt humør i det daglige, hvor alle forventes at bidrage positivt til at forbedre resultaterne i staldene.

