2. genrations ejer af Avlscenter Trekanten
Avlscenter Trekanten er leverandør af avlsgrise, som er kendetegnet ved deres enestående genetiske niveau. Sammen med kunder og den genetiske samarbejdspartner Danish Genetics arbejder ACT hårdt på at forbedre økonomien og bæredygtigheden ved svineproduktion. Vores fleksible og forandringsparate tilgang til avlsarbejdet og tætte kundekontakt medvirker til at forberede vores kunder på fremtidige udfordringer.
Avlscenter Trekanten har altid produceret avlsdyr med højeste SPF sundhedsstatus. Vi ved hvor stor en betydning dyrenes sundhedsstatus spiller for den enkelte svineproducents økonomiske resultater.
I den daglige drift gør vi os store anstrengelser for at opretholde vores sundhedsstatus. Det betyder, at intet er overladt til tilfældighederne i hele produktionskæden fra modtagelse af råvarer til den endelige transport af avlsdyret ud til kunden.
Vores gode produktionsresultater og forretningsudvikling er dybt afhængig af vores dygtige og ansvarsfulde medarbejdere i både stald og mark. At drive en avls- og opformeringsbesætning er en kompleks og udfordrende opgave, men vores medarbejderstab viser ved den daglige pasning af grisene og ved sæsonens arbejdsopgaver i marken en ansvarsfuld og ambitiøs tilgang til udfordringerne. Hos ACT værdsætter vi personalets ildhu og gode samarbejdsevner, der får opgaverne løst på en kompetent måde. Både i marken og stalden udviser medarbejderne rettidig omhu og lægger grunden til de gode resultater.
Situationen i Ukraine forværres time for time og krigen er eskaleret til hele landet. Situationen i Ukraine og de forfærdelige billeder fra krigen påvirker os alle, og vi har flere medarbejdere og bekendte der er direkte berørt.
Vi er alle dybt berørt af Ruslands invasion i Ukraine, og det er vigtigere end nogensinde før, at vi viser, at vi står sammen og støtter Ukraine og dets befolkning.